Digtside

Udgivet d. 9. august 2004

Digte af

Tommy Fogsgård

Oasen

Den er mager , udsultet , sår på ryggen har den fået , det har været en drøj
tur . Den er kommet langt udefra , og er nu ved at give op , men så sker det
uforudsete , den kommer ud af den giftige rådenskab, den har færdes i .

Blide strømme , solens stråler brydes af vandoverfladen . Vandet , har fået en
tilpas temperatur , klar og rent er det blevet , føde er der nok af , på den fine
sandbund . den lille flynder , slår et lystigt slag med halen .

Det er næsten som at finde , en oase i ørkenen , her vil jeg blive .
Den snupper sig et par mundfulde plankton , før den udmattet , tager sig en
lur på havbunden , i det rene sand .

Man skal ikke blive forbavset , for der findes glæder utallige steder omkring
dig , men dette skete dog ( undet vandet ).

Foråret

Foråret er på vej , vi kan glæde os over , at alt grønnes , og at der bliver liv
omkring os , men ser vi det , eller sidder vi med tunge tanker , og fordyber os
i problemer , som vi aligevel ikke kan løse .

Med tiden opdager vi , at problemerne , har løst sig selv , og at det , slet ikke
er sikkert , at de har eksisteret .

Hvad var det der skete , var det et forår , lod vi bare tingene ske omkring os,
sad du i din egen tankeverden , og lod livet køre forbi , uden at deltage , da
har du mistet et forår .
( Dit forår )

Træet

Det et koldt , det er vinter , rimfrosten glitre på de nøgne marker , det er rart , at føle den frostklare rene luft , ung og stolt står træet, med rimfrost på grene og stamme , det er et smukt syn , som man kan betages over , og drage sammenligninger .
Rimfrosten forsvinder , sne og is smelter , livgivendene knopper dannes på træets grene , knopperne bryder , af den varme sol , og af lyset , som træet modtager , der sker en forvandling , lysegrønne blade bryder frem på træets grene , i stedet for den kølige skønhed , er den blevet et levende bevis , for modtagelse af lys og varme .
Bladene på træet er blevet mørkegrønne , og måske lidt mere fyldige , grønne frugter sidder i klaser , på træets grene , der hvor blomsterne før havde været , træets frugtbarhed er på sit højeste .

Det er blevet sensommer , træet har afgivet sin frugt , og står nu med sine grønne blade , hvor der nu er kommet et par gule pletter,
høj og frodig , står det , måske lidt mere fyldigt, men stadig lige smukt .
Det er blevet efterår , træet er begyndt at miste sine , nu mangefarvede blade , de daler blidt til jorden , og udstråler i solnedgangen,
en vis varme , og gavmildhed , når de lejer sig rundt om træet , i den kølige efterårssol .
Nu er alle bladene borte , træet står alene tilbage , med de nøgne grene , det er blevet vinter , og et frodige livsløb , er forbi .
Man drage sammenligninger ,kan man kan lære af træet , og glæde sig over den livskraft , det har udvist , uanset vind og vejr , har den gjort sin del , til en helhed , og det uanset årstiderne , som om , det er en del af den selv .