Udgivet d. 29. december 2008

Digte af

Christian Ulrik Borgermann

En stjernes liv

Hvor smukt dog stjernen på himlen står.
Hvor blidt den dog ensomheden sår.
Den står og hviler på himlens mark.
Står kun, og lyser klart.

Den ud i universet kigge.
Leder efter andre stjerner med flakkende blikke.
Men den ingen anden stjerne ser.
Kun sig selv og intet mer’.

Den hører ensomhedens stemme kalder.
En tåre fra dens øje falder.
Den ned mod jorden styrte.
Let som ingen byrde.

Igennem stjernen går en smerte.
Ild der er i dens hjerte.
Den ved den brænde op vil og blive til støv.
Drysse blidt som en forårsløv.

Himlens hav blev helt blik.
Stjernen kaster sit lys tusinde kilometer væk.
Dens stråler når jorden i ét.
Og betragtes af os som en lille plet.